Autoriseret psykolog i Ballerup

Andrea Nissen Klinkby

Psykolog Andrea Nissen Klinkby
Ballerup Psykologhus * Centrumgaden 7, 1 * 2750 Ballerup * Tlf: +45 2757-5248 * E-mail:

KURSUSGRUPPER er ikke gruppeterapi og ikke undervisning, men en blanding - dvs. du lærer noget, der specifikt målrettes dig, og du bruger dig selv: Det går tæt på, men ikke tættere end du ønsker. Til gengæld lærer du meget mere end ved bare at få fyldt generel viden på. Det kræver en lille, tryg gruppe og en dygtig psykolog.

Det kan være en gruppe, jeg sammensætter af interesserede - eller det kan være, du/I ønsker, jeg skal skræddersy et forløb til en gruppe, du/I har samlet. Ved lidt større grupper, vil jeg samarbejde med dygtige kolleger.

 

 

Mindfulness - træning

ca. hver 4. måned udbydes nyt 3-måneders forløb mhp. at træne mindfulness. Mere info

 

 

Egenomsorfg i gruppe

Lær at passe på dig selv,prioritere, sige fra og til i en presset hverdag. Hveranden torsdag kl 14-16. I samarbejde med psykolog Dorthe Carlsen. http://balleruppsykologhus.dk/egenomsorg-i-gruppe/

 

Kursusgruppe for kvinder, hvis partner har autisme/mange aspergertræk

Dem, der er tæt på en med autismespektrum-forstyrrelser (ASF) har ofte brug for viden og hjælp til, hvordan de kan leve sammen med så anderledes et menneske. Det kan være vældig forvirrende, frustrerende og ubegribeligt – og reglerne for almindelig parterapi gælder slet ikke her. Jeg har gode erfaringer med, hvor stor en forskel viden her kan gøre. Kontakt mig, hvis du er interesseret eller kender nogen, der er interesseret og vil høre mere.

 

Kursusgruppe ift. præstations/eksamensangst

Over 5 gange 1½ time arbejdes kropsligt og mentalt med øvelser, oplæg og træning samt tips og tricks til ikke at lade nervøsiteten overtage og i det hele taget have nogle værktøjer, der helt fjerner noget af det, den enkelte er nervøs for. Kursusgruppen startes i foråret, så der er mulighed for at bruge de lærte værktøjer og reflektere over deres anvendelse i forbindelse med eventuelle eksaminer forår/sommer. For vi lærer allerbedst af det, vi har oplevet en umiddelbar positiv effekt af - og dermed vil 'angsten for angsten'-spiralen blive brudt. Ring eller skriv for mere info.

 

Kursusgruppe for 'usikre kontrolfreaks'

Ring eller skriv og hør mere.

 

Kursusgruppe for mennesker med social utryghed/angst

I samarbejde med psykolog Nike Poulsen. Ring eller skriv for at høre mere.

 

Kursusgruppe for unge med vanskeligheder ift. selvværd, præstationspres og social utryghed

En blanding af oplæg/undervisning, øvelser, udveksling af tips, tricks og erfaringer. Mulighed for at fortælle, lytte, lade sig inspirere af hinanden og møde andre med lignende tanker og vanskeligheder. Du får trænet dine sociale kompetencer, øget selvværd og tro på dig selv, større bevidsthed om de sociale spil og forhåbentligt mere lyst/tillid til at opsøge udviklende, socialt samvær. 4-6 unge mellem 16-22 år, som har haft min. 2 individuelle samtaler hos psykologen. 5 gange 1½ time inkl. 10-15 min pause..

 

Kursusgruppe for unge med risiko for at droppe ud af deres ungdomsuddannelse

I kursusgruppen vil man i et trygt forum fortælle om og arbejde med sine vanskeligheder, frygt, forestillinger, forventninger, behov og drømme på en anden måde end ved individuelle forløb eller forløb i skole- eller UU-regi. Kurset vil strække sig over 5 gange af 1½ time inkl. 10-15 min pause med ca. 2 ugers mellemrum. Kurset vil foregå i skoletiden (lovligt fravær) og oprettes ved 4-6 deltagere mellem 15-22 år.

 

Kursusgruppe for stressramte

Formiddagshold på 4-6 deltagere. 5 gange 1½ time inkl. 10-15 min pause med ca. 2 ugers mellemrum, forinden skal du have gået i terapi hos psykologen eller haft 1-2 individuelle samtaler. Du kan være helt eller delvis sygemeldt, raskmeldt eller bare opmærksom på, du er på vej ad et galt spor. Men du har sandsynligvis nogle af de samme vaner og tendenser at arbejde med som de fleste andre stressramte og I vil sammen via oplæg, øvelser samt udveksling af tips, tricks og erfaringer hjælpe hinanden til nye vaner og til at holde fast i dem. Der vil indgå en del mindfulness-undervisning i forløbet. Ring eller skriv og hør mere.

 

Som medlem af Dansk Psykologforening er jeg underlagt etiske principper for nordiske psykologer.